Vi står midt i afslutningen af en byrådsperiode og har brug for en ny kurs mod en mere gennemsigtig kommunal drift.
Vi skal reformere kommunens drift og økonomi, så vi prioriterer de nødvendige opgaver og gennemgå puljer og ordninger, så midlerne bruges til det, der er lovpligtigt og nødvendigt. Det er en opfordring til forandring, der gør Helsingør mere tilgængelig, gennemsigtig og robust i mødet med fremtiden.
Det handler om at sætte klare mål, der gør prioriteringen af kerneopgaver som uddannelse, erhvervsliv, ældrepleje, børn og unge, børnefamilier, sport og motion og infrastruktur muligt. Alt andet bør være supplerende. Økonomisk bæredygtighed betyder balance mellem udgifter og indtægter, mindsket sårbarhed over for konjunkturudsving og en solid gældsudvikling, der ikke lægger unødvendige byrder på kommende generationer. Transparens og ansvarlighed er ikke blot ord, men en forpligtelse over for borgere og erhvervsliv, så alle kan se, hvor pengene går, og hvorfor.
Ingen sager må besluttes uden finansiering er tilvejebragt.
Administrationen skal indføre kortere beslutningsveje, tydelig ansvarsfordeling og mindre dobbeltarbejde, centralisering og sammenlægning af fælles funktioner, uden at gå på kompromis med nærheden i lokalområderne. Civilsamfundet bør ses som partner og inddrages i prioriteringer og evalueringer, så ændringerne afspejler virkelighedens behov.
Puljer og ordninger kræver løbende behovsafdækning og en vurdering af lovgrundlag, nødvendighed og effekt. Klare kriterier, målbare resultater og tidsrammer er afgørende, ligesom gennemsigtighed omkring bevillinger og effektmålinger. En fælles gennemgang bør kortlægge alle puljer, inddrage borger og erhvervsliv gennem høringer og dialoger, og hvis en pulje viser sig mindre relevant, kan den justeres eller nedskæres, så midlerne kan bruges til mere presserende opgaver. Transparens skal være normen.
Fordelene ved reformer og puljegennemgangen er klare: øget effektivitet, bedre prioritering og en mere troværdig og bæredygtig økonomi, der giver plads til vedligeholdelse og investeringer uden at gå på kompromis med servicekvaliteten. Det skal være en fælles bestræbelse, hvor borgere, erhvervsliv og kommunale medarbejdere arbejder sammen om at skabe en stærkere, mere retfærdig og bæredygtig kommune.
Stem på nr. 11 på Den Konservative liste til KV25
Steen Boldsen