Det kræver, at familien og den enkelte tager ansvar og bruger egne kræfter, uddannelse og muligheder til at få et godt liv.

Samfundet må ikke skjule sig bag en fortælling om skyld eller undertrykte strukturer; vi, der lever i frihed og muligheder, må også vise vilje til at kræve noget af os selv. Der skal være et sikkert og værdigt net af støtte, men det er ikke samfundets pligt at forsyne alle med succes; det er vores fælles forpligtelse at give redskaberne til at blive en del af løsningen, ikke en undskyldning for ikke at gøre noget.

Det primære ansvar for at få et godt liv ligger hos familien og hos den enkelte. Familien har særligt ansvar for, at børnene bliver voksne, som både kan klare sig selv og være gode medmennesker i fællesskabet. Det betyder, at forældre i hjemmet skal sætte klare værdier, støtte børnenes læring og sociale udvikling og lære dem, hvordan man møder andre med respekt og samarbejde. Vores rolle som samfund er at fjerne åbenlyse forhindringer og tilbyde nødvendige redskaber, uddannelse og vejledning, men ikke at substituere ansvarligheden med afhængighed. Derfor må tiltagene være rettet mod at give den enkelte en tydelig sti til uddannelse og job, reducere bureaukratiet og sætte klare incitamenter til at investere i egen udvikling.

Det er en grundlæggende pligt for hver enkelt at bestræbe sig på at blive den bedste udgave af sig selv; forløb og tempo varierer, men målet er klart: at blive medspiller i samfundets og egen succes uden at lade andre løfte hele byrden. Frit valg af uddannelse og en åben karrierevej hjælper, men det kræver, at den enkelte møder op og gør en indsats. Familien har særligt ansvar for at forberede børnene til et liv i fællesskabet: at lære dem at samarbejde, dele ansvar og bakke hinanden op, så de ikke kun tænker på sig selv. Samfundet bør tilbyde mentorer og rådgivning uden at stigmatisere—men støtten må være betinget af vilje til at bruge den og til at bidrage tilbage til fællesskabet.

Lad os vælge en vej, hvor vi kræver, at den enkelte gør sin del, og hvor samfundet kun giver støtte som et redskab til at muliggøre, ikke som erstatning for handling. Vi kan være et samfund, der bygger på ansvarlighed, fællesskab og fair behandling, hvor dem der kæmper, mødes med værdig hjælp og tydelige betingelser for at bidrage tilbage.