– jeg gik på værtshuse og diskoteker, da jeg var 16 år. Jeg burde hemmeligholde dette for byrådet i Helsingør, men i tidligere tider var det ganske normalt at unge mennesker mødtes i byens ”gå i byen steder” og mødte jævnaldrende og det andet køn.

Måske har politikerne i Helsingør Byråd glemt deres ungdoms eskapader, eller også oplevede de deres ungdom på en anden måde end mig.

Vi kan ikke være bekendt overfor ungdommen af i dag, at vi lovgiver efter amerikanske tilstande (i nogle stater skal man være 23 år, for at få udskænket alkohol). Først fjernede vi 2 år af deres teenager år, med vanvittige Corona restriktioner og nu vil vi forhindre dem I at opholde sig på visse steder efter kl. 22.00.

Det fremsatte forslag minder om da betalt parkering blev indført; 

Hvilke analyser og undersøgelser er foretaget? Er der overhovedet brug for at indføre tidszoner for ungdommen?

Er de unge mere fulde nu end for 30 år – 20 år 10 år siden, i netop Helsingør? Hvem ved dette?

Vi bør stille os selv spørgsmålet – Er det alkohol indtagelse som er problemet med de unge eller er der andre rusmidler som er meget farligere, og som findes på de gader hvor ungdommen nu skal opholde sig? Jeg tænker her på det kraftigt stigende forbrug af opioider og narko. Almindelig rygning er for nedadgående hos de unge, men nu ryger de noget andet, som er klart mere vanedannende og farligt.

Er der brug for en ekstra bekendtgørelse om unges ret til at være på visse steder efter kl. 22.00, når dette allerede er muligt.

Der står skrevet følgende i bevillingsnævnets muligheder, når de vurderer en spiritusbevilling:

”at unge under 18 år, ikke må opholde sig som gæster i restaurationen i hele eller dele af åbningstiden” 

Jeg opfatter ønsket om at begrænse de unges ret til deres eget liv i eget ansvar som en politisk skræk for at der igen bliver etableret et nyt ”Retro”. Da det nuværende Retro åbenbart er en saga blot.

Jeg mener at det er familiens ansvar og ret, og dermed den unge selv og dennes familie, som afgør om de unge må opholde sig sammen med andre på visse steder i nattelivet og ikke politikkernes ansvar og ret.

Jeg går ind for den personlige frihed med det ansvar som følger.

Jeg forstår at det er politiledelsen som har ”presset” politikkerne til at tage beslutningerne, men jeg er bange for at politi ledelsen gerne ser at unge mennesker opholder sig i hjemmet og ikke ude i nattelivet, da dette skaber mere arbejde for politiet.