Det bør være klart: Ingen børn er født kriminelle. Hver dag møder vi uddannede ”psykologer – pædagoger – politikere og fagpersoner, som udtaler sig i medierne og på SOME om samfundets svigt af børn og unge, som ender i kriminalitet og får fængselsdomme. Det skal slås fast, at ingen børn er født kriminelle og ingen børn og unge er nødsaget til at blive kriminelle i dagens Danmark.

Når en person – om det er en ung eller gammel – foretager kriminelle handlinger, er det ikke det omliggende samfunds skyld, og det er ikke samfundet, som har svigtet. Børn og unge går ind på den kriminelle løbebane af flere grunde, men ofte afsøger de grænser for deres ageren og opførsel, og hvis deres familie og forældre ikke har defineret disse grænser, men tværtimod opildner barnet og den unge til at gå imod samfundets regler og normer, går det ofte galt.

Det er forældrenes og familiernes ansvar at børn og unge bliver rådgivet – opdraget og ført ind på den rigtige bane, hvor kriminalitet er ”no go”. Om barnet er opvokset i et økonomisk svagere familie eller en økonomisk stærkere familie eller i en anden kultur og begynder en kriminel løbebane, er det ikke samfundets skyld at dette sker. Men hvis samfundet ikke ”slår til” stopper barnet eller den unge i en tidlig alder med sanktioner, som kan mærkes, vil barnet eller den unge ikke føle konsekvensen af deres småkriminelle handlinger.

Vi skal som samfund kræve af barnet – den unge – familierne, at de overholder landets love, ellers falder hammeren. Ovennævnte sanktioner udelukker ikke, at samfundet afsætter midler til rådgivning og uddannelse af barnet og de unge, så de tidligt og hurtigt kan komme ud af den kriminelle løbebane, som er blevet deres livsgrundlag, men vi må stoppe med at finde alle mulige undskyldninger for hvorfor børn ikke kan gøre for at de bliver kriminelle. Det er et valg at blive kriminel, og samfundet skal skabe konsekvenser for dette valg.