Det er ofte dårlige historier, som fylder forsiderne og sociale medier. Hvorfor? Og hvad siger det om, hvordan vi ser vores ældre medborgere?
Mange ældre klarer pensionisttilværelsen eminent og trives.
Spørgsmålet er: Hvad vil vi med fremtidens ældrepolitik?
Mine visioner er simple og konkrete:
Aktivér de ældre, specielt dem som er ensomme. Skab fællesskaber omkring velkendte interesser. Saml dem som elsker at se en fodboldkamp eller boksning – både i virkeligheden og på skærmen, eller dem som elsker at strikke, elsker ballet eller håndbold. Lad os tilbyde ældre at samles om fælles interesser, som giver mening og venskaber.
Lad os udnytte de enorme ressourcer, som ældre indeholder. Ældre kan være rådgivere for lokalpolitikere og/eller administrationen, mentorer for andre borgere, støttepersoner i skole og fritidstilbud og vejledere for unge på vej ind på arbejdsmarkedet.
Lad os udbygge og fjern begrænsninger. Kommunen og civilsamfundet bør gøre det muligt for ældre, at indgå i rådgivnings- og hjælpefunktioner – og ikke lade alders barriererne bestemme.
Det kommunale ældreråd bør være et handlingsorienteret råd – ikke kun et ”kravråd” – men et forum, der arbejder med både de positive historier og de mere udfordrende områder. Opgaven er at skærpe debatten og påvirke beslutningerne.
Kommunens plejesektor skal inkludere private plejehjem som en del af løsningen. Beboere skal kunne tilkøbe ekstra ydelser og nydelser, uanset om plejehjemmet er offentligt eller privat. Ingen skal bestemme hvad ældre medborgere ønsker at bruge deres egne penge på.
Der er en mindre gruppe beboere på plejehjem – mellem 50 og 70 år – som af fysiske eller psykiske årsager ikke kan bo alene og ikke har familie til at støtte dem. Det er urimeligt, at de placeres sammen med meget gamle eller demensramte. Derfor foreslår jeg et særligt ”ældrehjem” til denne målgruppe.
Vi skal sikre mændene på plejehjem og på evt. ældrehjem et mangfoldigt aktivitetsudbud – ikke kun strikning og hækling, men også sportslige – faglige og sociale tilbud, der passer til maskuline interesser.
Alle borgere, uanset alder, fortjener respekt og værdighed. +65år er ikke mindre værd end yngre generationer. Vi får ikke skabt et stærkt samfund ved at tale dem ned – vi gør det ved at engagere dem og anerkende deres bidrag.
Stem på Steen Boldsen nr. 11 på den konservative liste til KV25